Fra istidsnål til hurrarop på 17. mai - gratulerer med dagen :-D

Gratuler med dagen til - alle syere derute <3

Norge længe leve!! Hurra!! Idag er det Norges nationaldag. Vi fejrer landet stolt! Med børneparader og orkester-trut, is og flag højt til vejrs. Vi ser stolte broderier over alt. Nasjonens Bunader (nasjonaldragter) er ude og lufte sig idag. Hurra!

(Bilde lånt fra HeimenHusfliden.no)

Vi som er i Syverden har ingen egen nasjonaldag. Vi ejer ingen stat. Vi ejer vores egen kreativitet og vores egenskabte garderober som er kommet ud af vores imaginære og kreative sind. Vi ejer denne kreativitet. Dette indre skat-kammer bærer vi på indsiden. Denne kreativiteten forbinder os. Som vores formødre og deres mødre før dem var forbundne, da de skabte samfundet igennem kærligheden til deres børn, og de igennem os. Vi er forbundne i syverden. Af et usynligt stof. Og vi væver syverden sammen sting for sting. Sammen. – Trine malene Lauridsen.

Idag husker vi de stolte mænd som skrev grundloven. Hurra! Våre stolte formødres sin omhu og håndverk er glemt for mange. La os dog alligvel mindes både frihedens mænd og kvinder sammenflettet idag.

Syverden blomstrer. Vi elsker elsker at sy. Fordi i kreativiteten er vi frie. La os hylde vores indre kreativitets frihed. Hurra! – Trine Malene Lauridsen

(Bilde er af 200 års gammelt norsk håndarbejde fra https://mariarty.no/beltestakker-fra-1800/)

Hvem grundlage syverden?

Ingen som er i syverden har lært at sy af sig selv. Alle har vi lært denne håndværksmæssige skat af en anden. Måske af en mester, en lærer, en bedstemor, en nabo eller en veninde. Fra opskrifter i gamle sybøger med vigtig information og kundskabsoverføring - se de mange rynkede hænder der kunne holde stoffet fast på plads og finde det rigtige sted til det lille bitte hul, hvor nålen skulle ind i. I en bedstemors hånd ligger det meget visdom og en ren kærlighed. Om hun rører i en gryde, stryger blidt på en kind eller om hun syr små sting. Ligesom en bedstefars hænder selvsagt. Så er hun der med hele sit liv. Hun står der sammen med alle de som kom før hende. Las os mindes våre formødre og forfædre idag.

Bunader er en stor del af den Norske nationale skat. Hvor kommer bunaderne (nationaldragterne) og alle broderiene fra? 

Hulda Garborg var forgangskvinden som samlet mange norske bunader fra skog, hi og hei. Etter frigørelsen af Norge rejste hun og hendes Mand Arne land og rige rundt. De kopierte broderier. De tog med sig gamle genglemte dragter hjem til #systova i Oslo. Jeg har hatt den store ære at se den første Gudbransdalen/ Aleksander Valdemar bunad. Fordi jeg arbejdede i Heimen Husfliden for et par år tilbage.

Idag fejrer jeg nationaldagen i Oslo og halve byen har på bunader i ægte Norsk og Hulda Garborg´sk tradisjon. Byen er udsmykket med broderier, blomster og flag idag. Hurra!

Ære være Huldas minde. Hvem var hun egentlig?

Forfatterinde (1862-1934)

Hun ønskede blandt andet at lave kostymer til det Norske teater, hvor alle de norske dialekter skulle få plads på Scenen. Et af hendes værker som idag er et stort "kostyme-katalog" over Norges Bunader (nasjonale dragter) med over 2-300 bunder som idag er blevet et kært folke-eje. Et par af disse gamle bunader er blevet doneret til Folkemuseets samling, hvor du kan se de originale dragter i "levende live".

(Billede af dragter fra https://norskfolkemuseum.no/bunader-og-folkedrakter)

Mine minderne strømmer til og jeg husker min første 17. mai i Oslo

Da jeg første gang oplevede Oslo en vakker vår dag på 17. maj for ca 20 år siden, kom jeg med pænt tøj på og min daværende kæreste i hånden. Jeg tog kameraet i lommen for en sikkerheds skyld. Og hvilket sjov, morro og spændende oplevelse det var for mig som skrædder og synørd, at gå der sammen langs Karl Johans Gate  med tampomajor orkestre og folkemarch fulde af menneksemændger med broderier som gik rundt i gaderne.

Oppe på slottet ventede kongen med høj hat. Jo, du kan tro der lød høje hurra råb. Henover den smalle gågade gjaldede det på vej op til slottet, mens børneoptoget gik i fuld march med smukke festklædte folk i alle aldre som publikum. Hurra!

(Billede er fra https://www.tv2.no/nyheter/innenriks/gladnyhet-fra-slottet-1/15744331/)

Jeg gik og kiggede på alle de smukt klædte folk i paraden og blandt publikum. Imponeret tænkte jeg: Hvorfor har de allesammen broderier på? Har vi sådanne dragter hjemme i Danmark? Jeg havde som dansk kun set sådanne gamle dragter på et dansk folkemuseum en gang tidligere. Senere har jeg fundet ud af at vi i Danmark har en ligeså stor nasjonal skat i dragter og håndværks tradition.

(Billede af nasjonale dragter fra Jylland fra: https://digitaltmuseum.no/011013412776/grupper-danske-folkedrakter)

Da jeg gik der midt i solskinsfulde Oslo tog mit lille Kamara op af lommen og fotograferede det hele: Klik, klik, klik! Så mange billeder, som jeg kunne nå ta ta i forbifarten. Rygbroderier. Brystbrodeier. Blomsterranker og ornamenter fra en fordoms tid. Svungne buer og krummeluer. Jeg kunne ikke forstå det. Var det sandt? Jeg var så imponeret!

Et par år senere blev jeg mor heroppe i Norge til en vidunderlig lille pige Ida My. Da hun startede på skolen skulle min datter selvsagt også gå i optoget på Karl Johans Gate op til slottet. Lige præcis det år havde Sagene Skole 150 års jubileum. Det betød at de skulle gå forrest i 17. maj toget. Og Ida min datter skulle gå forrest i toget, fordi hun gik i første klasse og var en af de mindste. Hurra Hurra!!

Vores søde nabo havde givet os to billetter til første række på tribunen oppe ved slottet. Min kjære og jeg sad og ventede på at optoget skulle komme. Vi sad på første række og svedte. Jeg husker det var den varmeste forårsdag. Vi var fint pyntede med kjole og habit. Vi kunne se lige op til Kongen,  fordi vi sad på første række og vi så samtidig også alle tv-kamaraerne som hang på lange stokke og slyngede sig rundt i luften.

Var vi stolte?

Endelig kunne vi høre Sagene Janitsarkorps komme marcherende op imod slottet. Hele Karl Johan bølgede af hurra-råb. Hurrra Hurra Hurra!! Dette var børnenes dag. Oslo var stod i fuldt flor. Brodeier og solskin. Bunader og smilefjæs.

Du ved ...Erindringer har noget smukt ved sig, fordi nu hvor jeg sidder i skrivende stund med mine indre minder, så rører det sig i hjertekulen og jeg ser hele scenariet i mine indre billeder... Jeg mærker duften af syrinbuskenei luften. Flagene som stolt kommer gående båret højt af stolte hånderne. Børnenes stolthed og smil.

Mine hænder som holdt rundt det lille kamera og at jeg husker hvordan jeg jonglede med mine tilstedeværelse, at både se min datter samtidig som jeg ville forevige hele herligheden med at se ind i kameraet. Tusind tak for mindernes store kærlighed, som kommer så rigt til mig nu hvor jeg skriver dette til dig min kære læser. Som lysglimt lyser minderne op inden i. Det føles så godt at sidde med lukkede øjne og gense sådan et smukt øjeblik. Dét er som at være gået igennem en tunnel af tid og rum. Og at stå der på første rad på tribunen igen. Så stolt. Kvinde. Mor.

Tilbage til dagen foran slottet, og de Trutterut-ende janistarer og vi som stod og vinkede, nu kunne vi endelig se vores Smukke Ida. Dér var hun, i en nasjonal dragt vi havde købt på danske/oslo båden. Og eet par små søljer (halsmykke) hun havde fået af sin bedstemor. Ida strålede og holdt flaget højt til vejrs. Og Bjørn hendes far og jeg stod helt fremme i skoene med video og kamara og stor-tudede (vi grinede, heter det på norsk).

"Det er vores datter" – husker jeg at jeg sa til sidemanden på bænken. Hun svarede "Så stolte I må være da" og jeg tørrede en tåre bort og sa ... ja!

Hvem grundlagde syverden - før dem vi kender til idag?

Hvem var den første som syede? Jo det viser sig at mennekser har syet i utrolig mange år. Faktisk helt tilbage i stenalderen syede folk. 

Ære være kvinder og mænd som lærte sig at styre nål og tråd, sætte to stykker klæde sammen, pels, skind osv til at lave beskyttende klæder mod vejr og vind. Og smukke klæder til fest og fejring.

Du ved, jeg er jo nysgerrig og elsker historie, filosofi og at forstå den større sammenhæng.

Jeg læste fornylig en store bok-serie HULE BJØRNENS KLAN af Jean M. Auel, hvor vi følger stenalder kvinden Ayla i sin hverdag og den store vandring hun gjorde ved at følge den store mor elv Donau fra øst til vest. Auel skriver om dattidens store helter og heltinder og guden alle tilbedte. Den Store Mor. Giver af alt liv på jord.

I denne bok serie opfinder Ayla, NÅLEN - i samspil med hele sin lille flok mennesker i Løveleiren der hun bor da.

Det er selvsagt en opdigtet historie. Men nu hvor jeg sad på nettet fandt jeg en artikkel om et arkeologisk fund i Georgie i en hule som blev brugt af mennesker, som udvandrede fra Afrika over en lang tidsperiode. 

"I Aghitu-hulen er det også funnet en synål av bein og DNA fra flere planter som kan brukes til å farge tekstiler med."  – Hilde lyngbakken, i artiklen: Brukte folk i steinalderen insektmiddel og fargerike klær?

Sumarumarium om hvorfor vi syr!

Vi mennesker er født uden pels. Vi forgår hvis vi blir for kolde. Vi trenger beskyttelse.

Ikke heller har vi et hi såsom ræven. 

Ikke heller har vi en rede og fjer og næb til at beskytte vores barn.

Vi må skabe det selv. Med kløgt og kundskaper, med de ressurser vi har for hånden og med vores egne hænder.

(Billede af Aghitu-hulen)

Vi syr!

Vi syr tøj som beskyttelse mod vejr og vind.

Vi syr kunst og kreativitet ind i disse klæsstykker for at vise vores tilhørighed, vores kapasitet og kundskab. Idag kaldes det vist for stil.

Jo jeg ved at mange køber tøj som er færdigsyet idag.

Jeg ved også at der er meget overforbrug idag. Alle har lyst på stil. Anseelse. Tilhørighed. Rigdom. Måske er alle disse menneskelige moderne behov i virkeligheden en form for behov for beskyttelse i et meget kompleks samfund?

Hvis vi tar forbruget væk et lille øjeblik og kommer tilbage til kreativiteten… Så kommer vi også tilbage til skaberkraften som bor i os alle.

Og jeg kan ikke lade være at stille mig selv spørsmålet: Er det Den Store Mor som står bag os da og orkestrerer vores kreative skabelser? Uanset hvilket nivå af skabelse vi er på?

Alle mødres mor.

Den store oase af resourser, indvendige som udvendige. Alt som er skabt med den hensigt at få til et mangfoldig bærekraftigt liv på jord.

Hvad skal til for at vi sy ud i fra den naturlige og bærekraftige kreative lyst? Uden konsumerisme? Hvad sker der, når vi er i kontakt med den sunde og sande kreativitet? Blir vi bedre mennesker ved ikke at falde ind i det moderne menneskes nye mangfoldige behov for ekstravaganse og overflod? Det vil jeg vove at påstå. 

Og rent teknisk så er sying jo ikke for alle. Noen bander og svovler ved synes af en nål. Andre trives og føler sig som skulptører i nådens eget billede.

Hvem var den første syer?

Jeg har sett nogen af de første synåle da jeg var på et besøg på på Det Danske Nasjonalmuseum i Købehavn for at lære om stemalderen og folkene før os. Nålene på billedet herunder er fra Steinalderen. Man mener at der var mode tilbage den gang, pga den store variation i nålenes størrelse og tykkelse. En lille skat. Fra en fordums tid.

Tænk at hænderne som syede med disse synåle, havde lært det af sin læremester og lærte det videre til sine børn og lærlinge. Det er stærkt at tænke på at den kundskab og al den kærlighed som er lagt ind i hvert eneste sting nu er kommet til os. Til dig og mig kære medsyer. Hvert sting betød på et vis noget stort dengang. Det var overlevelse. Det var frihed. Det var mod. Det var overlevering af kundskab. Tak for at du syede med disse nåle.Tak for at du lærte det videre til de nye generationer. Tænk dig: Idag bruger vi store symaskiner. Men ved du hvad, ingen trænger egentlig andet end nål og tråd til at sy stoffet som verden er skabt af - sammen til nye smukke klæder til dig og mig.

At være et fritt menneske - hva er det?

Idag fejrer vi Norges nasjonaldag. Vi fejrer friheden. Ytringsfriheden. Vores børns frihed. Sammenholdet om friheden i samfundet vores.

"For mig er frihed at skabe og at være kreativ. Som at høre humlen suse i græsset. Den er fri. Hvis jeg er "fanget i mit sind eller en uvirkelig virkelighed så er ingen af mine tanker eller idéer virkelig frie. La kreativiteten suse som humlebien/humla, la ose finde roen og tomrummet imellem græstråene. Her kan alverdens farver og ord sættes på strå som markjordbær der snart skal spises." – Trine Malene Lauridsen

Idag vil jeg linvitere til dig til at huske at fejre alle de som har vært frie i ånd, sind og skabelse før os. Til alle som "sydede vårt samfund sammen" kvinder og mænd… med nål og tråd, ord og bestemmelseskraft. Med kærlighed og integritet.

Vores mor kunne ta vare på sine børn. Nogen mødre kunne sy og lave mad. Andre kunne synge og spille. Andre igen kunne tænke og være fri i sin stemme. Vores far var også med. Han kunne også så meget. Høvle og sejle skib. Tage beslutninger som var det bedste for os alle sammen. Beskytte os.

Sammen kunne vores stolte forfædre samle sin flok og fejre forårets komme på en smuk dag i maj, med bøjekviste langs vejen. Hurra! La os mindes og ære de som kom før os.

En salut til slut

Hurra for vores frie samfund, hvor vi kan skabe og være kreative i fred og ro. Sammen.

Længe leve Norge. Og længe leve syverden. I den verden bor jeg. Broderierne. Kundskaben vores. Og ja længe leve resten af verden også. Uden den havde det jo ikke vært nogen nasjon NOrge. Da havde vi kun vært et folk sammen. Alle sammen. Som Eén.

Mest idag fejrer vi Norges frihed. Friheden længe leve.

Jeg vælger min frihed til at være kreativ og bruge min stemme frit. 

Tusind tak for at du læste med så langt. Jeg er nysgerrig på hvilke tanker disse ord satte igang hos deg. Vil du bruge din frie stemme og skrive et par ord om dine tanker til mig? Det vil jeg se frem til at læse. Fra en syer til en anden. La kreativitetens humlebierne suse i græsset.

xoxo Trine

#Nasjonaldag #constitution #17.mai #bunad #frihed #frihet #freedom #Nationaltreasure #Hulda #Huldagarborg #ytringsfrihed #freedomofspeach #creativity #heimenhusfliden #heimen #heimenbunad #syverden #nationalmuseum #arv